klassisk dansk julebuffet

(Der er ikke jordbær i december – til gengæld er der heller ikke chokoladekage på julebuffet’en. Men det musselmalede er da hyggeligt til en julebuffet. Til næste år, har vi helt sikkert nogle rigtig gode julebuffet-billeder at vise :-) ).

Klassisk dansk julebuffet i charmerende festlokaler på Frederiksberg

Køkkenet i Din Baghave elsker dansk smørrebrød. Lige som med alt andet, vi laver, går det ud på at levere et ærligt produkt, hvor alt er hjemmelavet og baseret på ordentlige råvarer. Maden kommer ind i små fade på hvert bord over 3 gange. På den måde er maden hele tiden frisklavet og temperaturen er rigtig samtidig med at I kan sidde og slappe af, mens I løbende bliver forkælet med lækkerier.

Musselmalet service i selskabslokaler der oser af Frederiksbergs klassiske charme gør måske julemaden endnu mere fantastisk.

- Gammeldags modnet sild med creme fraiche, dild og løg

- Karrysild med æble og karse

- Gravad laks med rævesauce

- Friskpaneret fiskefilet med citron og hjemmelavet remoulade

- Øko-æg og friskpillede skagensrejer med hjemmelavet mayo

- Ribbenssteg med frisklavet agurkesalat og rødkål

- Hjemmelavet leverpostej med syltede lammefjords-rødbeder

- Sprængt kalvebryst med peberrod og pickles

- Ris a la mande med kirsebærsauce

Til buffet’en serverer vi friskbagt rugbrød, hvidt brød, smør og fedt.

Prisen er den samme som hvis I vælger en festpakke med vores ’almindelige’ menuforslag. 3 snapse pr. mand samt pilsner og juleøl ad libitum koster 90 kr. pr. person. Hvis I ønsker specialøl, kan vi naturligvis også gøre det mod et tillæg.

Hvis I ønsker en lagret Comté med valnødder og en god blåskimmelost med ristet rugbrød og pocheret pære, bliver det 45 kr. ekstra pr. person.

Leave a Comment

Previous post:

Next post: