Om Helbæk og Hansen
Helbæk og Hansen er en moderne mand-kone-forretning bestående af Mette Helbæk og Flemming Schiøtt Hansen.
| Mette (1978)
Evner at bevare det kølige overblik (menuer, strategi og markedsføring) mens hun er journalist/redaktør for madportalen Spiseliv.dk og er i fuld færd med at starte en stadeplads på Østerbro, der hver 2. dag får friskhøstet grønt fra kvalitets- og miljøbevidste bønder (DinBaghave.dk). Og så er hun ved at lægge sidste hånd på en kogebog med fokus på sæsonens rodfrugter. |
Flemming (1972)
Står for den daglige drift. Har været i den seriøse del af restaurationsbranchen siden 1998 hvoraf han i de 8 år har haft sin egen restaurant/selskabsforretning Hansens Køkken og Bar som han solgte 1. januar 2010. Fokus har altid været på en moderne fortolkning af det danske køkken og lokale råvarer. |
Vores livsstil er i høj grad bygget op omkring god mad og vin. Mad skal være en nydelse, et hyggeligt samlingspunkt og en hyldest til den danske sæson. Og der er noget at hylde – vi mener at Danmark er et af de bedste lande i Verden for madentusiaster. Vores kolde klima giver fantastiske grøntsager, frugter, fisk og skaldyr. Samtidig har vi en tradition for en høj kvalitet i produktionen af mælkeprodukter (især når man benytter de små økoproducenter). Kødet kan også være rigtigt godt – det kræver dog lidt mere af indkøberen J.
Det er ud fra de samme principper, vi laver mad til vores gæster. Vi får stort set alt vores grønt direkte fra bonden i Lammefjorden (se aspargesblog.dk) dagen før de serveres, kødet udvælges i montren, mælkeprodukterne er øko fra de små kvalitetsproducenter etc.
Vi præsenterer maden så enkelt og ærligt som muligt – udtrykket Keep it Simple gælder i høj grad også for mad. For os er der ingen tvivl om at det giver den største oplevelse!
Udover at maden skal laves med kærlighed, smage godt og være råvarefokuseret, er vi naturligvis fuldstændig klar over at den skal serveres til tiden og at der skal være nok til alle. Og så smager den ikke ringere af at blive spist af musselmalet service.
Vi leverer vores buffet’er i engangsemballage så den er let at anrette – forvent at bruge 10 minutter herpå. Maden bliver friskes hvis den færdiganrettes lige inden den skal serveres.
Hvis I ønsker flot service at anrette buffet’en på, udlejer vi det mod en ekstrabetaling på 15 kr. pr. person. Vi kan naturligvis også hjælpe med serveringspersonale etc. En tjener koster 230 kr. i timen fra de forlader Frederiksberg til de er tilbage igen.
Relevante links:
Buffet ud af huset maj-oktober